Hvad er allergi
Allergi er fejlagtige tolkninger fra kroppens immunsystem. Altså en overreaktion fra kroppens eget immunforsvar, overfor helt ufarlige stoffer som vi ikke burde have nogen form for problemer med at tåle.
Når immunsystemet får svært ved at skelne mellem skadelige og uskadelige stoffer, sendes signal til kroppen om at her er noget vi ikke kan tåle – og så får vi allergi! Det kan være parfume, dyr, græs, pollen eller husstøvmider. Alt sammen noget som ikke burde volde os problemer.
Det er meget individuelt hvad der skal til før vi får symptomer på allergi. Nogle skal være i direkte kontakt, mens andre kan opleve allergisk reaktion af f.eks. dyr, bare ved at sidde ved siden af en katteejer på kontoret.
Behandling mod allergi
WHO (verdenssundhedsorganisationen) har både allergi og høfeber på deres liste over lidelser, som man finder egnet til behandling med akupunktur. Det er også mine erfaringer at akupunktur er en enormt effektiv behandlingsform til diverse allergier.
Jeg ser mange allergikere i klinikken hele året. Typisk har jeg højsæson i foråret, hvor mange græs- og pollen allergikere får store gener og søger hjælp.
De fleste allergikere kender til gener i øjne, næse eller på huden. Generne kan være store og betyde væsentligt nedsat livskvalitet i de perioder hvor man rammes af allergien.
Optimalt behandles græs og pollen allergi inden sæsonen går i gang. Dvs. først på året. Nogle klienter er helt fri af allergien og mærker aldrig mere til den efter 2 behandlinger. Andre skal på briksen 3-5 gange. Herefter anbefaler jeg at holde ved med 1-2 måneders mellemrum sommeren over.
Behandling når min allergi er i udbrud
Kan jeg godt få hjælp til min allergi når jeg er helt sat til og ikke fik startet op inden pollensæsonen tog fat? Ja det kan du sagtens. Måske skal du have et par ekstra behandlinger i løbet af de kommende måneder, men langt de fleste har god effekt uanset hvornår de påbegynder akupunktur behandling mod deres allergi.