Behandling med Akupunktur
ved RAB uddannet Akupunktør - med klinik i hjertet af Nyborg
Er akupunktur rigtigt for dig?
Ved den første behandling starter vi altid med en kort samtale for at afdække den bedste behandling. Er du i tvivl, hvorvidt akupunktur er den rette behandling for dig, er du altid velkommen til at tage kontakt til mig inden booking.
Jeg samarbejder både med Fysioterapeut og Kiropraktor, og jeg er selv RAB uddannet Akupunktør & Zoneterapeut. Det er din tryghed for, at jeg altid vil henvise dig til den bedste behandling for lige netop dig.
Behandling med akupunktur har til hensigt at:
- Øge blodgennemstrømningen
- Dæmpe smerter
- Virke afslappende på musklerne
- Dæmpe lokal irritation i vævet - og stimulere til heling
Akupunkturnåle er meget tynde, steriliserede engangsnåle – ofte vil du næsten ikke mærke, at nålene indføres. Når nålene er på plads, kan det stramme, spænde, trykke eller gøre lidt ondt omkring nålene. Men det er en blid behandlingsform, og når nålene er placeret, er der tid til at slappe af, hvorefter de fleste oplever en rar varmefølelse i hele kroppen.
Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger der skal til. Som hovedregel skal du behandles flere gange for at opnå den ønskede virkning. Rigtig mange har en god effekt af bare 3-5 behandlinger. Her følger ofte positive effekter som bedre nattesøvn, reduktion af smerter og bedring af de fysiske funktioner.
WHO's liste over lidelser, som med fordel kan behandles med akupunktur:
- Alle former for smerter
- Bihulebetændelse
- Eksem
- Frossen skulder
- Gigtsygdomme i led og muskler
- Golfalbue
- Hormonelle forstyrrelser
- Hovedpine
- Højt blodtryk
- Immunsygdomme
- Kredsløbsproblemer
- Lidelser i sanseorganer
- Mavelidelser
- Menstruationsproblemer
- Migræne
- Rygsmerter
- Tarmlidelser
- Tennisalbue
- Trigeminusneuralgi
I WHO’s rapport konkluderes det også at sygdomme, der ikke er nævnt i rapporten, meget vel kan behandles effektivt med akupunktur. Behandlingen er f.eks. også særligt effektiv ved stress, nedtrykthed, depression, dårlig søvn og udmattelse. Det er WHO’s vurdering af Akupunktur virker på næsten alle lidelser, men at ikke alle er lige modtagelige overfor behandlingsformen.
Ønsker du behandling af en lidelse, der ikke er nævnt på listen her, er du meget velkommen til at kontakte mig. Så finder jeg netop den behandlingsform, der passer til dig.
Eksempler på aktive punkter & områder med akupunktur behandling
Hvordan virker Akupunktur?
Det overordnede formål med akupunkturbehandling er at styrke kroppen, til selv at reparere hvad der er nødvendigt, og hvor det er nødvendigt. Kroppen stimuleres af behandlingerne til øget udskillelse af ophobede affaldsstoffer.
Metoden stammer fra Kina, og bygger på anvendelsen af nåle, der stikkes ind i kortlagte akupunkturpunkter.
Reaktioner på akupunktur behandling
Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på behandling med akupunktur. For nogen vil der være en umiddelbar afslapning i musklerne, mens andre vil mærke en ømhed i musklerne eller omkring nålenes indstikssted. Nogen kan også opleve en midlertidig forværring af symptomerne.
Du kan opleve træthed
Det er helt normalt at opleve en træthed umiddelbart efter en akupunktur behandling. Derfor anbefaler jeg altid, at du afsætter tid til hvile efter din behandling. Gerne 1-2 timer. Mange oplever også, at det er gavnligt at drikke ekstra vand samme dag, og dagen efter behandlingen.
Hvordan kan du støtte op om processen?
Hvis du har brug for at støtte yderligere op om processen, kan jeg i behandlingsprocessen rådgive om kosttilskud og homøopatiske midler med gavnlig effekt for netop dig. Det er en mulighed, og derfor ikke nødvendigvis en del af alle mine behandlinger.