Behandling med Pelvic Chair

i rolige og trygge omgivelser
– med tid, tryghed og et forløb tilpasset dig

Styrk din bækkenbund på en enkel måde

Oplever du urinlækage, hyppig vandladning eller en bækkenbund, der ikke føles så stærk som tidligere? Så kan Pelvic Chair være en mulighed for dig.

Pelvic Chair træner bækkenbundens muskler ved hjælp af elektromagnetisk stimulation. Du sidder afslappet og fuldt påklædt i stolen, mens musklerne aktiveres – uden at du selv skal koncentrere dig om at lave knibeøvelser.

Hos mig får du ikke bare en behandling i stolen. Jeg lægger vægt på, at du føler dig tryg og godt informeret, og behandlingen foregår altid privat og med tid til dig og dine udfordringer.

Hvad er Pelvic Chair?

Pelvic Chair er udviklet til at træne og styrke musklerne i bækkenbunden ved hjælp af elektromagnetisk stimulation. Impulserne aktiverer bækkenbundsmuskulaturen og får musklerne til at trække sig sammen gentagne gange – også uden at du selv aktivt skal spænde og slippe.

Under behandlingen sidder du afslappet og fuldt påklædt i stolen. Behandlingen opleves typisk som tydelige sammentrækninger eller en sitrende fornemmelse i bækkenområdet. Intensiteten tilpasses løbende til dig, så du føler dig tryg og godt tilpas under behandlingen.

En behandling varer 28 minutter og giver, hvad der svarer til 12.000 muskelsammentrækninger.

28 min. behandling

12.000 sammentrækninger

Fuldt påklædt

Ingen restitutionstid

Hvem kan have glæde af Pelvic Chair?

Pelvic Chair er for både kvinder og mænd. Bækkenbunden spiller en vigtig rolle for blandt andet blærekontrol, støtte og seksuel funktion – og både mænd og kvinder kan opleve, at den bliver svækket eller ændrer sig gennem livet.

Behandlingen kan være relevant, hvis du allerede oplever gener, men også hvis du ønsker at styrke og vedligeholde en velfungerende bækkenbund.

Pelvic Chair til kvinder

Kan være relevant, hvis du oplever:

Pelvic Chair til mænd

Kan være relevant, hvis du oplever:

Når knibeøvelser er svære
eller ikke er nok

Mange har på et tidspunkt fået at vide, at de skal huske deres knibeøvelser – og almindelig bækkenbundstræning kan være både vigtig og effektiv.

Men det er ikke altid så enkelt. Måske er du usikker på, om du aktiverer de rigtige muskler. Måske er det svært at få træningen gjort regelmæssigt. Eller måske oplever du ikke den effekt, du havde håbet på.

Her kan Pelvic Chair være et supplement til din egen bækkenbundstræning. Den elektromagnetiske stimulation aktiverer bækkenbundsmusklerne og skaber gentagne sammentrækninger, uden at du selv skal styre hvert enkelt knib.

På 28 minutter giver behandlingen, hvad der svarer til 12.000 muskelsammentrækninger – en træningsmængde, der er vanskelig at opnå på egen hånd.

Sådan foregår din behandling

Hos mig handler et Pelvic Chair-forløb om mere end de 28 minutter, du sidder i stolen. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg, godt informeret og taget alvorligt – fra første gang du kommer.

Derfor sætter jeg ekstra tid af til din første behandling. Vi starter med en fortrolig samtale om dine udfordringer, hvad du gerne vil opnå, og om Pelvic Chair er den rette behandling for dig. Jeg fortæller dig, hvordan stolen fungerer, hvad du kan forvente at mærke, og vi tilpasser intensiteten til dig.

Selve behandlingen foregår fuldt påklædt og altid privat i rolige omgivelser. Du sidder altså ikke i et åbent behandlingsområde sammen med andre, men kan være helt for dig selv under behandlingen.

Dit forløb trin for trin

01 · Første behandling
Vi starter med en grundig og fortrolig samtale. Du bliver introduceret til Pelvic Chair, vi finder den rette intensitet, og du får din første behandling. Sammen lægger vi en plan for dit videre forløb.

02 · De næste behandlinger
Et typisk forløb består af 6–10 behandlinger med som udgangspunkt to behandlinger om ugen. Vi følger løbende din oplevelse og udvikling og tilpasser forløbet efter dine behov.

03 · Vedligeholdelse
Efter det første forløb kan vedligeholdende behandling være relevant. Det kan fx være hver 4., 6. eller 8. uge afhængigt af dine behov og den effekt, du oplever.

Jeg tror ikke på én løsning, der passer til alle.
Derfor tager dit forløb altid udgangspunkt i dig, din krop og det, du gerne vil opnå.

Derfor gør jeg det lidt anderledes

Jeg har selv prøvet Pelvic Chair-behandling i flere forskellige klinikker. Behandlingen var god, men jeg oplevede, at jeg savnede noget omkring selve forløbet.

Jeg savnede en indledende samtale og muligheden for at tale om mine behov og de udfordringer, der havde fået mig til at opsøge behandlingen. Jeg oplevede også at sidde i rum, hvor andre klienter var til stede – og når behandlingen handler om noget så personligt som bækkenbund, inkontinens eller seksuelle gener, synes jeg, at privatliv betyder noget.

Det blev en del af min motivation for selv at tilbyde Pelvic Chair.

Hos mig skal du ikke bare sætte dig i stolen. Der skal være tid til samtale og spørgsmål – og ro omkring selve behandlingen. Derfor foregår både vores samtaler og din behandling altid privat og uforstyrret.

Du behøver ikke føle dig flov eller utilpas. Bækkenbundsproblemer er langt mere almindelige, end mange tror, og hos mig bliver du mødt med respekt, forståelse og uden fordomme.

For mig er tryghed nemlig ikke noget, der kommer ved siden af behandlingen. Det er en del af den.

Charlotte Handberg

En stærk bækkenbund handler om meget mere end inkontinens

Er Pelvic Chair noget for dig? Book tid til din første behandling.